Opdateringer
   
 

NYT FOUN II TV

Den 2 minutter lange video er klar til transmission og er frit tilgængelig for enhver, der ønsker at vise den på sin lokale TV-station, kabelnetværk, PBS, ved lokale arrangementer og endda på hjemmesider. Send den hvorhen du ønsker og hjælp os med at sprede budskabet. Vis

     
 

NYT FOUN II interview

Videoerne nedenfor er uddrag af interviews optaget i Quebec sidst i februar. Vis

     
 

NYT Synkronitet med Bradfield

I mine foredrag har jeg talt en del om Bradfield og min forbindelse til hans musik, og jeg vil gerne gå lidt mere i dybden med hvordan Anael og Bradfields arbejde direkte er forbundet til mit eget. fortsættes nedenfor

     
 

NYT Den 17 marts 2009 Brev fra Shelley

”Sendebuddet fortsatte, drevet alene af en dybere forståelse for at der på papirrullen i hans hånd fandtes ord, der var mere kostbare for menneskeheden end hans eget liv…” – Bradfield

Siden tidens begyndelse har vi haft budbringere, der har bragt beskeder fra Den Guddommelige Kilde til menneskehedens kundskab.... fortsættes nedenfor

     
 

Tusmørket før et nyt daggry

Vi befinder os på kanten af en ny måde at tænke på - et verdensomspændende energiløft, der vil bringe os fremad mod en lys og fantastisk fremtid. Det er nu at vi bevidst vælger den retning, vi ønsker at gå, frem mod denne enorme begivenhed, og afslutter det første kapitel af Fyr op under Nettet. Jeg kalder det for det første kapitel, fordi jeg har modtaget ny information siden marts 2007 – om et supplerende projekt... fortsættes nedenfor

     
 

Chicago Tribune-brev to Oprah Winfrey

For to år siden blev jeg vejledt til at tage kontakt til Oprah Winfrey, en velkendt talkshowvært i USA. Jeg blev fortalt at Oprah Windfrey var den mest indflydelsesrige person blandt dem, der står med et ben i hver lejr, og jeg blev også fortalt hvordan jeg kunne få fat på hende. Instruktionerne var enkle: Køb en helsidesannonce i Chicago Tribune... fortsættes nedenfor

     
 

LYS OG KÆRLIGHED - En gave fra stjernerne

For noget tid siden under en meditation blev jeg velsignet med et forunderligt budskab fra lysvæsnerne. Disse prægtige væsner har vist mig en måde hvorpå du kan højne dit personlige vibrationsfelt på en dejlig let måde, nemlig blot ved at lytte til et musikalbum. Jeg blev instrueret af disse væsner i at same et udvalg af Bradfields musik, som før i tiden havde indeholdt budskaber til mig... fortsættes nedenfor

     
 

Fire måder at Fyre op under Nettet på

Jeg har rejst og holdt foredrag i nu to uger og jeg har netop indset at der er en væsentlig information til alle dem, som ønsker at fyre op under nettet med os, som jeg mangler at fortælle om. Denne information indeholder måderne hvorpå vi rent faktisk kan fyre op under nettet. I starten var jeg kun blevet fortalt om to måder at fyre op under Jordens net. Disse var at meditere eller bede. Jeg har nu mere information at fortælle verden om hvordan vi alle kan deltage... fortsættes nedenfor

     
 

Reklamesøjler for sagen

Vi har gennem de sidste par måneder fået mange forespørgsler på og forslag til hvordan vi kan øge kendskabet til denne vigtige begivenhed. Et tilbagevendende tema, som er i overensstemmelse med vores mission er ideen om at tilbyde t-shirts, postkort, badges og klistermærker etc. som giver alle mulighed for at blive "Reklamesøjler for sagen"... fortsættes nedenfor

     
 

Forberedelse

Der er mange, der har spurgt mig hvad de kan gøre i mellemtiden. Jeg har modtaget en besked som svar på mit spørgsmål om hvad vi gøre, før vi fyrer op under nettet. Det er det mest stillede spørgsmål, jeg har fået.

Lysvæsnerne har fortalt at Bradfield har lavet en slags ”kontakt-bøn” i teksten til ”Be Still Thy Soul...fortsættes nedenfor

     
 

Åbent brev fra Shelley

Jeg søger ambassadører for net-projektet; personer, som ønsker at være involveret på en mere personlig måde. Jeg kalder det for The Grid Connection Team. Jeg søger teamledere i hvert hjørne af planeten, som ønsker at repræsentere projektet i deres område af jorden, og forhåbentligt vil vi gennem disses indsats have stærke energisammenslutninger overalt på denne jord, når tiden er inde til at fyre op under nettet... fortsættes nedenfor

     

 

NYT

Synkroniteten med Bradfield

I mine foredrag har jeg talt en del om Bradfield og min forbindelse til hans musik, og jeg vil gerne gå lidt mere i dybden med hvordan Anael og Bradfields arbejde direkte er forbundet til mit eget.

Sidst i 2005 mødte jeg en ung skøn kvinde, som fortalte mig om en vision, der stemte så meget overens med de instruktioner, jeg havde modtaget i forbindelse med Fyr op under Nettet, at jeg ikke kunne se bort fra sammentræffet. Denne kvinde var Anael. Jeg vil ikke gå i detaljer med alle de utrolige oplevelser, vi havde dengang - udover at fortælle at vi selvfølgelig blev meget nære venner, og at hun introducerede mig til Bradfield. Efter at have mødt Bradfield, opdagede jeg at vi havde meget mere til fælles end først antaget.

Mine lysvenner har fortalt mig at da vi tre mødtes, så skabte vi en slags alliance. Tilsyneladende har Bradfield og jeg været her før som et par, og vi skaber de mest udfordrende omstændigheder, hvor vi begge bidrager med brikker til det store puslespil. I dette lys var det ikke underligt at Bradfield fik lyst til at dele sin musik med mig, men det, der var den store overraskelse, var at jeg ikke kun hørte Anaels englestemme. Jeg hørte mere - noget bagved selve musikken og ordene, noget der bragte mig i en tilstand af fred. Under den skønne poesi og fortryllende musik, hørte jeg toner. Disse toner spilledes igen og igen for min ører, når jeg lyttede til musikken, og indlagt i disse toner var instruktionerne for Fyr op under Nettet, og jeg var forbundet.

Forbindelsen mellem os var åbenlys, men for hvilken årsag? På det tidspunkt vidste jeg det ikke - men det gør jeg nu. Sandheden om alt hvad vi er, er tonal. Universet kommunikerer med os på kun EN måde: ved brug af tone og frekvens. De universelle toner indlagt i Anael & Bradfields musik talte til mig og vejledte mig i at skabe alt vedrørende FOUN. Mens jeg lyttede til Spiritual Beings on a Human Journey, kom alt til mig; alt lige fra det indkodede symbol, som blev omhyggeligt fremstillet med nøjagtige mål til billederne under stensøjlerne - selv de farver, vi anvender til tekst og links. Det var vidunderligt. Det var som at have en grafisk designer præsentere detaljerne, og Bradfield fulgte nøje de instruktioner, jeg hørte, indlagt i tonerne af hans egen musik. Han selv vidste ikke at tonerne var der. Han havde indlagt dem uden at være klar over det. Og dette i sig selv er en utrolig historie.

Efterfølgende begyndte jeg at høre toner i meget af Bradfields musik. Lysvæsnerne forklarede at dette var en måde at nå mig på, og det lærte mig at lytte og derefter oversætte hvad jeg hørte, så jeg kunne dele det med Verden. Jeg lyttede til tonerne og de fortalte mig historien. De forklarede at Bradfield er en kanal for universets opløftende toner og frekvens. Når han befinder sig i sin forbundne tilstand, hører hans sjæl, selv om hans menneskelige bevidsthed ikke er klar over det, disse livsforandrende toner, og han har evnen til at indlægge dem i sin musik.

Jeg er blevet instrueret i at benytte en anden af Bradfields CDer til den anden fase af Fyr op under Nettet: Buddha Spirit. Interessant nok så er det et album, jeg også brugte i de tidlige stadier af forberedelserne til FOUN III, og jeg er blevet fortalt om dets vigtighed. Med de tibetanske mantraer har Bradfield fremfundet de aller højeste frekvenser, menneskeheden har oplevet i meget lang tid. De buddhistiske munke kender sandheden fordi deres Gud-center er åbent, og de anvender mantraerne som en måde at udtrykke denne forbindelse på. Når Bradfield kombinerer de tidsløse ord fra Sanskrit fra Østen med sin egen kanal, er resultatet meget kraftfuldt. "Tilfældigvis" er Buddha Spirit nøjagtigt 1 time lang - det samme som længden af den 2. meditation. Der er ingen tilfældigheder i livet - kun Guddommelig perfektion. Jeg vil lytte til Buddha Spirit på FOUN-dag nr. 2. Jeg glæder mig til at modtage det, dette sjæleløftende album giver.

Apropos tonal energi, så da jeg sad i badekarret og lyttede til albummet Spiritual Beings igen næsten 3 år senere, hørte jeg det på en helt anden måde. Det var ikke den samme musik, der indeholdt instruktionerne. Instruktionerne var blevet givet på ny, men i forskellige dele. Den franske sang Etre Sans Age (groft oversat betyder dette "Tidsløs sjæl") indeholdt denne gang nogle informationer. To-tre sætninger hænger ved i mit hoved -“Trace the hand of God”  er en at de sange, der i den grad har fået mig til at føle mig forbundet. Indlagt i “Trace” er “Hold your place, now your worth, feel your Divinity. This is your truth". En anden er "Let your Love flow, reach into the heart divine, you'll find it's shining..." Jeg lyttede til dette album om og om igen i næsten 6 måneder blot for at modtage al informationen, fordøje den og anvende den. Der er et stykke fra albummet, der taler til min sjæl, der giver mig instrukser - men Bradfields ord talte også til den menneskelige del af mig igennem mine svære tider.

Jeg vil gerne dele en anden synkronitet med jer, der skete for ganske nylig med Bradfields musik. For flere end 13 år siden, længe før vi havde mødt hinanden, skrev han og Anael en sang, der hed Upon a Restless Night og den er med på Anaels debutalbum Light of Refinement. For nylig fortalte mine Lysvenner mig om mit mandat, og de fortalte mig at Bradfield dengang skrev noget, han vidste ville blive fremtiden, og som allerede indeholdt budskaberne. Og det, jeg hørte, var helt utroligt. Linie for linie resonerede denne sang direkte med mit liv ved at beskrive mine oplevelser. Den fortæller om hvordan jeg blev løftet op i himlen, hvor alle disse toner blev spillet. Jeg blev ført ind i et rum, hvor alt var lavet af flydende lys og de lærte mig om disse toner og hvordan jeg skulle oversætte dem. De fortalte mig at "hver enkelt tone var en node i en symfoni af sandhed." Især omkvædet føles som om det var skrevet specielt til mig. Man’s plight is your truth, in his spirit: your mandate defined, this life’s yours but to give, the light won’t leave you denied...” Alt hvad jeg taler om er baseret på sandhed og den næste linie ramte mig lige i ansigtet: "your mandate has been defined by the truth of mankind's plight, and having to give from the place of life to have that connection and joy". Det andet vers er lige så rammende: "Lifted from my earthly ties, there atop that mountain, I felt the love that I live to disperse; one by one, they harmonized, soon a choir of ageless cries, heralding epochs of wisdom and verse..." Som barn talte jeg hele tiden om kærlighed og det er først for nyligt at jeg er begyndt at huske dette. Da jeg fortsatte med at lytte, opdagede jeg at andre sange på dette album også indeholdt toner - især den ordløse sang "Birthing Clouds." Dette stykke musik bragte min krop i en tilstand af ren nydelse.

Bradfields musik en nydelse for øret, men vigtigere end det, så indeholder den indkodet energi fra hinsides vores verden. Det er ikke hørbart for øret, men for sjælen, og sandhedens frekvens er åbenlys. Jeg vil nævne en ting mere her: Bradfield blev af Lysvæsnerne bedt om at stille adskillige musikstykker til rådighed for projektet gratis. Dette gjorde han uden stille spørgsmål. Jeg takker ham for denne gave. Grunden til denne anmodning var at give millioner af mennsker mulighed for at opleve den tonale energi uden at det kostede noget. Denne mulighed må siges at være udnyttet, idet at vi indtil nu har haft flere end 10 millioner downloads af musikken.

Musikken er blevet delt med mange mennesker verden over - med tilhørende vidunderlige oplevelser. Bradfields musik skaber vidundere hos børn og voksne med ADD og andet koncentrationsbesvær. Jeg ved at den tonale resonans er blevet brugt i mange helingsseancer og af lærere, der forsøger at nå ind til børn, der synes ude for rækkevidde. Jeg opfordrer alle til at opleve denne vidunderlige musik, der har ændret mit liv for altid.

Med kærlighed,
Samoiya Shelley Yates


 

Buddha Spirit

 

Spiritual Beings on a Human Journey   Light of Refinement   << Klik for at forstørre

 

NYT 17. marts 2009 Brev fra Shelley

”Sendebuddet fortsatte, drevet alene af en dybere forståelse for at der på papirrullen i hans hånd fandtes ord, der var mere kostbare for menneskeheden end hans eget liv…” – Bradfield

Kære venner af Fyr op under Nettet,
 
Siden tidens begyndelse har vi haft budbringere, der har bragt beskeder fra Den Guddommelige Kilde til menneskehedens kundskab. Jeg blev valgt til at være budbringer for Fyr op under Nettet den 17. juli 2007. Jeg fulgte instruktionerne nøje, og som en samlet gruppe af mennesker havde vi succes med at fyre op under Jordens net. Det genaktiverede området rundt om vores planet og ledte menneskeheden på en ny kurs. Sammen har vi gennemført en enorm bedrift gennem vores forening.

Siden denne betydningsfulde dag har jeg ikke givet lyd fra mig, men jeg er nu parat til at fortælle jer om, hvad jeg har beskæftiget mig med i det sidste halvandet år. Husk altid på at jeg blot er budbringeren, og tit og ofte – lige som i gamle dage – medfører det at viderebringe et budskab en belastning på den menneskelige krop og sjæl.

Jeg har gennemført den lange vej tilbage til mig selv. Jeg er kommet mig og er nu blevet så stærk at jeg kan fortsætte hvor jeg slap. Gennem de seneste 18 måneder har jeg kæmpet med forbindelsen mellem sindet, kroppen og ånden. Dette har vist sig at være hele besværet værd. Jeg er i maksimal topform, jeg har smidt 40 kilo og fået masser af selvtillid, hvilket var tiltrængt. Jeg har givet slip på en masse tvivl og mistro. Jeg er stærk i kraft af mit fysiske helbred og min åndelige forbindelse. Mit liv er indholdsrigt og vidunderligt. Jeg har vidunderlige venner og en familie, der støtter mig. Jeg føler mig velsignet og glad.

Jeg vil nu overbringe en ny besked, og jeg henvender mig ydmygt til jer - klar til at fortsætte. Jeg har endnu mange instrukser at dele med verden. Instrukser, der vil løfte og bevare dit vibrationsniveau, instrukser, der vil hjælpe os med denne mægtige overgangsperiode, en måde at lette vejen på.

Der følger nu en serie budskaber for menneskerne på jorden. Disse kommer fra en samlet energikilde, hvis eneste ønske er at se os alle så lyksalige som jeg. De har givet mig alle instruktionerne, og den 28. marts vil vi lægge den næste serie instruktioner på Fyr op under Nettets hjemmeside.

Annie og Bradfield har støttet min tilbagevenden med urokkelig tro. De har været stærke under min svære rejse, og jeg elsker dem og takker dem begge åbent her fordi, uden dem ville der ikke være noget Fyr op under Nettet af nogen art. Jeg takker jer af hele mit hjerte. Jeg elsker jer. Jeg vil også gerne nævne at både Annie og Bradfield har lidt under ikke at være i stand til at nå ud til jer i mit fravær, eftersom Bradfield fra første dag har været urokkelig i den opfattelse at Fyr op under Nettet-hjemmesiden kun måtte indeholde mine ord og de instruktioner, jeg modtog direkte fra mine lysvenner. Og således har de med deres tavshed overholdt dette, selv om det har været svært. De ønsker begge at I skal vide at de i allerhøjeste grad værdsætter jeres støtte af deres musik såvel som de forhold, de har fået til mange af jer.

Jeg selv er parat, men at spørge dem, jeg har såret eller svigtet, er en meget ydmyg situation at befinde sig i. Dog er det nøjagtigt hvad jeg gør. Jeg beder om jeres støtte; støtte til kærlighedsbudskaberne, støtte ved at tage del i de fysiske instrukser, der vil hjælpe os med at højne vores individuelle energifelter. Dette vil føre til at hele planetens energifelt højnes.

Hvorfor overhovedet gøre dette?
Svaret til dette er for at hjælpe med at lette overgangen til en ny tid.

Ved ydmygt at anmode om din støtte til Fyr op under Nettet og dets spin off-projekter, lover jeg med min bedste og reneste intention altid at gå i lyset og overbringe sandheden så godt jeg kan, uanset hvilken form den må antage. Jeg er en passioneret støtte af Fyr op under Nettet og alle andre projekter, jeg møder på min vej.

Jeg husker nu, hvem jeg er og hvad jeg skal gøre. Jeg er villig og åben til at blive ledt. Jeg overgiver mig til vejledningen og til den rolle jeg har i forbindelse med at overgive den.

Jeg kan ikke fortælle hvordan fremtiden ser ud. Ej heller kan jeg gå dybt ned i detaljerne om ”hvordan” jeg eller nogen som helst anden kan få noget til at ske. Jeg vælger blot at stille op og være til rådighed. Jeg ved at jeg vil blive vejledt.

Tusind, tusind tak, kære venner, for al jeres hidtidige støtte. Hvilke veje, vi end vælger at gå, så vil jeg ære disse. Jeg elsker jer alle meget højt, og jeg er ked af at jeg forsvandt væk. Det var nødvendigt for mig at trække mig tilbage, så jeg kunne blive den, jeg er i dag.

Så endnu engang: hvis mit budskab resonerer med dig (lige som det gjorde med det oprindelige Fyr op under Nettet), så vær med os den 28. marts på den opdaterede Fyr op under Nettet-hjemmeside, hvor jeg vil fortælle om den næste store meditation og hvad der følger herefter. http://www.firethegrid.org / http://www.firethegrid.com

Vi vil også dele mange af de tusinder af tilbagemeldinger med jer, som vi modtog efter den 17. juli 2007. Disse tilbagemeldinger er meget værdifulde for mig, eftersom det er jeres ord, jeres beretninger og beskrivelser af hvordan I oplevede Fyr op under Nettet-meditationen.

Vi har meget at gøre for at kompensere for den forgangne tid, men med den Guddommelige Kildes kærlige vejledning, er alt som det skal være.

Store knus,
Samoiya Shelley Yates


 

Tusmørket før et nyt daggry

Kære venner,

Vi befinder os på kanten af en ny måde at tænke på - et verdensomspændende energiløft, der vil bringe os fremad mod en lys og fantastisk fremtid. Det er nu at vi bevidst vælger den retning, vi ønsker at gå, frem mod denne enorme begivenhed, og afslutter det første kapitel af Fyr op under Nettet. Jeg kalder det for det første kapitel, fordi jeg har modtaget ny information siden marts 2007 – om et supplerende projekt, hvor vi kan bruge vores nyligt åbnede hjerte og sind og bidrage med at genopbygge Jorden på en måde, der er i overensstemmelse med den guddommelige race af mennesker, vi er.

Den anden fase af Fyr op under Nettet hedder Verdenssagen. Detaljerne er stadig under udarbejdelse, og jeg modtager løbende instruktioner om hvordan næste del af denne utrolige begivenhed skal gøres realistisk og opnåelig – på samme måde som jeg modtog information om ’Fyr op under Nettet’.

Vi har nu arbejdet på Fyr op under Nettet i over to år, og vi har gjort al arbejdet gratis. Millioner af mennesker i over 90 lande har deltaget i vores verdensomspændende meditation og løftet deres personlige vibrationsfelt og hjulpet vores Jord, vores hjem, til at antage en helbredelsestilstand. Dette har været og er i sandhed et kærlighedsprojekt. Visionen om at se verdens indbyggere samlet i kærlighed i en time er opfyldt. Dette i sig selv er vidunderligt. Alene det faktum at millioner af mennesker forenedes i denne ene time er utroligt. Forestil dig hvad vi kan udrette, når mange flere millioner af os samles om at gøre den anden del af Fyr op under Nettet til vores sandhed. Hvis 3 mennesker uden noget budget, kan skabe denne imponerende verdensbegivenhed, så kan jeg uden problemer se Verdenssagen nå endnu højere. Vi vil blive DELTAGERE I EN NY VERDEN, når vi fyldt med mod erklærer at vi ønsker en ny og bedre verden at leve i og for vores børn at vokse op i.

Jeg vil gerne benytte denne anledning til at fortælle jer, at der helt bestemt er mere på vej. Jeg er travlt optaget med at forberede Verdenssagen og glæder mig til at dele de spændende nyheder med jer. Jeg har dog brug for tid til at gøre dette projekt modent, så jeg kan præsentere det på en måde, som klart viser os, hvordan det er muligt at skabe det, vi så inderligt ønsker. Vi ønsker en verden af overflod for alle, hvor vi deler med hinanden og interesserer os for hinanden og alle verdens ressourcer, en verden fyldt med fred og velstand for ethvert levende væsen på denne planet. Fyr op under Nettet var en begivenhed, der havde til formål at højne vores vibration og forblive i kærlighedfrekvensen. Med Verdenssagen vil vi nu tage denne kærlige vibration og anvende den konkret på verdenen for at opfylde alle vores vores visioner for Jorden.

Jeg vil om nogle få uger benytte Fyr op under Nettet-hjemmesiden til at lancere Verdenssagen, og hvis alt går efter planen, vil dette ske tidligt i september. Jeg er også i gang med at skrive en bog om min livserfaring og vil informere om dette efterhånden som det kommer på min personlige hjemmeside, der bliver bygget her i løbet af sommeren. Jeg har adskillige bøger på vej, som kan have interesse for folk, og jeg er ivrig efter at dele dem med jer alle, efterhånden som de bliver færdige.

Jeg inviterer dig til at vende tilbage til denne hjemmeside hen imod slutningen af sommeren, så du kan finde ud af hvad Verdenssagen går ud på, og hvordan du og din familie kan medvirke. Der er mange forskellige og spændende ideer, som vi kan føre ud i livet for at udvikle vores verden til det den var bestemt til. Jeg er begejstret over at vide at der meget mere på vej, og jeg glæder mig til at dele det med jer.

Jeg vil også gerne dele min egen glæde over at se så mange vidunderlige mennesker dele deres kærlighed med verdenen. Da jeg startede Fyr op under Nettet, kan jeg huske at jeg sagde til mig selv ”Jeg kan slet ikke se hvordan alt dette vil kunne ske...” Men sådan gør man det!!

Lidt de samme tanker har jeg om Verdenssagen, men den deltagelse I har bidraget med, har fornyet min tro på at vi sammen er en meget stærk enhed – som EN enhed, kan vi gøre og skabe hvad som helst. Tusind tak for jeres deltagelse og for at gøre denne vision til virkelighed.

Jeg vil også opfordre jer til at "registrere" jer og fortælle om både jeres største glæde og jeres egne erfaringer fra den 17. juli kl. 11:11 GMT. I kan gøre dette for jer selv eller som en gruppe. Dette vil udgøre de indledende stadier til et nyt global online fællesskab af ligesindede, højtvibrerende personer. De kommende dage og måneder vil blive meget spændende tider, og dette fællesskab vil bane vejen for vores børns fremtid.

Jeg vil slutte med et citat fra Edgar Cayce om det at genopbygge Verden. Han siger: ”Fred i Verden må først begynde i hjertet, i hensigten og i sindet hos den enkelte, for når hver person ændrer sig og sit samvirke med andre, så har Verden på længere sigt ikke andet valg end at følge med.” Jeg selv mener at Fyr op under Nettet er en håndsoprækning over hvor mange ligesindede personer, der virkelig ønsker denne forandring. Samlet er vi som en kritisk masse ved at undfange en helt ny menneskehed.

Min dybeste respekt og kærlighed til alle,

Shelley Yates

 

<< Klik for at forstørre


 

Chicago Tribune-brev til Oprah Winfrey (FOUN III)

For noget tid siden blev jeg vejledt til at tage kontakt til Oprah Winfrey, en velkendt talkshowvært i USA. Jeg blev fortalt at Oprah Windfrey var den mest indflydelsesrige person blandt dem, der står med et ben i hver lejr, og jeg blev også fortalt hvordan jeg kunne få fat på hende. Instruktionerne var enkle: Køb en helsidesannonce i Chicago Tribune, et stort dagblad i USA. Jeg blev vist hvordan reklamen skulle se ud og hvad den skulle indeholde. Ressourcerne til at lave denne helsidesreklame blev manifesteret i løbet af kun 24 timer, og det var meningen den skulle trykkes onsdag d. 9 maj 2007.

Da The Tribune så annoncen sagde de, at de under ingen omstændigheder ville trykke den – uanset hvor meget, vi tilbød at betale for den. De mente heller ikke at deres læsere ville være interesserede i at læse vores budskab i deres avis.

Vi har derfor besluttet at lægge brevet på vores egen hjemmesiden (klik på billedet nedenfor), så alle kan få adgang til det og sende intentionen ud om at Oprah vil finde det herinde. Vær rar at læse det mens du fokuserer på ønsket om at det må nå ud til så mange mennesker som muligt i disse vore få dage, der er tilbage, før vi fyrer op under Nettet.

Min dybeste kærlighed til jer alle, og må vi med mod i sindet forenes på denne fantastiske rejse; som en race, der lever i fred på Jorden.

<< Klik for at forstørre


 

LYS & KÆRLIGHED – introducerer en gave fra stjernerne

For noget tid siden under en meditation blev jeg velsignet med et forunderligt budskab fra lysvæsnerne. Disse prægtige væsner har vist mig en måde hvorpå du kan højne dit personlige vibrationsfelt på en dejlig let måde, nemlig blot ved at lytte til et musikalbum. Jeg blev instrueret af disse væsner i at samle et udvalg af Bradfiels musik, som før i tiden havde indeholdt budskaber til mig. Denne musiksamling består af musik fra fem forskellige CDer tidligere udgivet af Bradfield. Hver af dem har indeholdt budskaber i forbindelse med min rejse. Gaven til alle mennesker er at de tilbageblivende toner fra de indlagte budskaber vil give genlyd i øret hos enhver, som har mulighed for at høre musikken.

Jeg modtog denne samling over en periode på tre til fire uger. Når jeg var i meditation eller sov, kunne jeg høre musik som blev det spillet på stereoanlægget. Musikken var et udvalg af et Bradfield-album, som jeg allerede vidste indeholdt universelle kærlighedstoner. Disse udpluk af sange kom bare til mig, og jeg blev givet en nummer for hver sang, så jeg vidste hvilken rækkefølge de skulle komme i på udgivelsen. Mens jeg samlede sangene tænkte jeg på hvad slutresultatet mon kunne være. Det viste sig at være bedre, end jeg nogen sinde kunne håbe på. Indlagt i den tonale frekrens fandtes instruktion for den anden del af ”Fyr op under Nettet”-projektet. Denne nye information ender med at blive den anden ”omgang”. Når vi har aktiveret nok mennesker, vil vi kunne tage del i den enorme opgave at genopbygge vores verden ud fra intentionen om fred og velstand for alle mennesker.

Jeg er meget begejstret over at kunne præsentere denne samling, som Bradfield ydmygt har lavet for at muliggøre opfyldelsen af disse lysvæsners ønske. Bradfield har med glæde udført enhver opgave, jeg har stillet ham uden nogen økonomisk kompensation af nogen art. Det er hans store hjerte, som har ansporet ham til at udføre mange opgaver, som andre aldrig ville have drømt om at forfølge. Forestil dig en kommerciel kunstner, der giver sin tid, energi og sin musik til et projekt gratis. Dette har været Bradfield’s stil siden jeg første gang mødte ham i foråret 2005. Han tror på mig. Dette projekt og disse vidunderlige lysvæsner har forsikret mig om menneskehedens potentiale for at dele og give fra hjertet uden at forvente nogen kompensation. Bradfields generøsitet har for mig demonstreret potentialet for hele menneskeheden. Navnet på denne vidunderlige samling af opmuntrende musik er ”Light & Love”. For at gøre Bradfields tilbud endnu mere storslået, har han dedikeret dette album til virkeliggørelsen af ”Fyr op under Nettet”-initiativet og donerer en betydelig andel af hvert salg til dette projekt, for at sikre at jeg kan nå ud til så mange som muligt af de mennesker, som er parate til at høre min historie og om min mission.

Jeg har tilbragt et utal af timer i meditation mens jeg lyttede til denne nye CD, og resultatet har været utroligt. Den tonale frekvens af kærlighed er indlysende, men hvad der er der knapt så indlysende er de skjulte budskaber, som er indlagt i den tonale beherskelse. Disse lysvæsner har sendt os, menneskerne på denne jord, en gave fra kosmos. De har tilført musikken en frekvens, som vil efterlade dig i en forhøjet tilstand af lyksalighed. Denne musiks energi er rig på stjerneenergi og løfter lytteren op en frekvens af at yde, dele og medskabe. Kort sagt vil denne meditation højne dit personlige energifelt hver gang, du lytter til musikken. For hver gang du lytter, bygger du videre på en stigende vibration, som efterlader dig med følelsen af at være opkvikket, men alligevel rolig, og lytteren fyldes med håb og optimisme for den nye tid, der kommer.

Det er i stunder som denne, jeg ville ønske jeg havde jordisk rigdom. Så ville jeg tilbyde dette mesterstykke fra stjernerne til alle uden omkostninger. Men desværre, dette er ikke min skæbne på nuværende tidspunkt, og jeg er blot i en position, hvor jeg kan opfordre dig til selv at lytte til musikken. Denne musik er tilgængelig hos APSIS Music, og Bradfield donerer penge fra salget, så jeg kan rejse rundt i Canada og USA. Jeg har indtil nu fulgt lysvæsnernes instruktioner uden nogen sinde at bede om penge fra nogen som helst. Jeg er virkelig taknemmelig for at Bradfield har gjort dette projekt levedygtigt, og jeg ønsker hermed at takke ham. Jeg støtter hans værk af hele mit hjerte og fortsætter med at opfordre folk til at lytte til og resonere med den bevægende musik, han har lavet.

På Bradfields anmodning nedskrev jeg mine tanker og indsigter med henblik på at de skulle følge ”Light & Love”, så jeg kunne dele mine erfaringer med jer alle mens I lyttede til musikken. Ordene kommer fra mit hjerte, og jeg håber meget at mange – også dem, som aldrig før har mediteret – vil have mange af de vidunderlige følelser, jeg havde, da jeg lyttede til musikken. Mennesket lytter med øret, mens sjælen lytter med det æteriske legeme. Både mennesket og sjælen vil blive løftet op på nye højder efter blot at have lyttet til sangen en gang. Hvis du gentager denne oplevelse vil du opbygge vidunderlig jordisk harmoni og ny bevidsthed, som vil give dig en dybere forståelse af den kommende tid og hvad dette betyder for hele menneskeheden.

Jeg vil spille denne musik under mit arrangement i Nova Scotia den 17. juli. Tempoet i musikken vil give dig lidt tid til at få styr på dine tanker i de få første minutter før bønnen, som er ”Be Still Thy Soul”. Du bringes dernæst ind i en eftertænksom meditation i en time, hvor du kan meditere eller blot lytte med intention og taknemmelighed. Musikken slutter med en helt ny sang, titelsangen ”Light & Love” sunget af Anael for at forene os som en race med ubegrænset potentiale for alle.

Dine kommentarer til dette vidunderlige værk er velkomne, og jeg glæder mig til at dele det med hele verden.

LIGHT & LOVE

<< Klik for at forstørre

Masser af kærlighed og lys,

Shelley


 

Fire måde at fyre op under jordens net på

Jeg har rejst og holdt foredrag i nu to uger og jeg har netop indset at der er en væsentlig information til alle dem, som ønsker at fyre op under nettet med os, som jeg mangler at fortælle om. Denne information indeholder måderne hvorpå vi rent faktisk kan fyre op under nettet. I starten var jeg kun blevet fortalt om to måder at fyre op under Jordens net. Disse var at meditere eller bede. Jeg har nu mere information at fortælle verden om hvordan vi alle kan deltage på vores egen måde. Ethvert menneske skal deltage på sin egen måde med accept af hvor hver af os befinder sig på vores bevidsthedsrejse.

Jeg stillede spørgsmålet: ”Hvad skal dem, der står med et ben i hver lejr gøre – dem, som har levet deres liv uden bøn eller meditation?” Jeg fik et svar og vil fortælle de her. Først blev jeg fortalt at det er forbundet med en negativ vibration at gøre ting ud fra skyld eller skam. Det betyder at hvis du benytter en hvilken som helst måde at forbinde dig med nettet, og du gør det ud fra gammel programmering af skyld og skam, altså tanken om at du skal gøre noget, og hvis ikke du gør det, vil der ske dig noget dårligt, så vil din grund for at gøre det faktisk annullere den intention du har. Så vær sikker på at du vælger den måde, som resonerer med din indre sandhed. Hvis begrebet manifestation er nyt for dig, så vælg en vilkårlig af disse fire måder, men vær sikker på at den måde, du vælger, indeholder positive intentioner for dig.

Den første og anden måde at fyre op under dit personligt felt og dermed fyre op under din egen sekskant på Jordens net, er at meditere eller bede. Disse er traditionelle måder, der har været anvendt i evigheder til at forbinde sig med Kilden. Formålet med bøn og meditation er at gøre dit sind stille, så du kan høre universet tydeligt. Vismænd har siden Jesu tid skrevet om styrken ved at bede. Meditiation bruges af millioner af mennesker over hele verdenen for at forbinde sig med Kilden. Jeg blev fortalt at når vi fyrer op under nettet, vil vi forøge vores sandhed og forbindelse, som havde vi mediteret i ti år. Det vil løfte vores energifelter og bibeholde en permanent høj frekvens mens vi bevæger os fremad mod de ændringer, der kommer. Jeg foreslår at du bruger den måde, der giver dig mest fred og glæde. Jeg foreslår også at du inkluderer musik, da det at lytte til musik, der indeholder kærlighedstoner, øjeblikkeligt vil lette løftet af dit energifelt. Der meget forskelligt musik, der indholder kærlighedstoner. Musik af Mozart og Beethoven indeholder sådanne toner. Der er mange andre komponister, som har disse kreative toner indlagt i den tonale energi i deres musik. Jeg vil kraftigt opfordre dig til at bruge Bradfields musik, eftersom den uden tvivl indeholder mange toner og frekvenser, som har hjulpet mig med at rejse mit eget vibrationsfelt gennem de sidste to år. Der er mere end 30 minutter af Bradfields musik tilgængeligt på vores hjemmeside.

Du vil genkende de toner, jeg taler om, eftersom musikken vil efterlade dig dynamisk, levende og fuld af potentiale. Denne type musik findes overalt, men som med enhver anden del af dette projekt, bør du kun bruge den musik, der resonerer med dit indre væsen. Musikken, du søger, vil være den, der giver dig en følelse af at være i live og glad. Husk at det ikke nødvendigvis kommer an på de lyde, dine ører hører, men de følelser, musikken fremkalder, når du lytter til den – og også hvordan den får dig til at føle bagefter. Der er mange vidunderlige musiktyper, men jeg beder dig grave dybt, når du vælger musikken for at sikre at sangteksterne ikke er fuld af had og vrede. Hvis de er det, er sandsynligheden for at denne type musik løfter dit hjerte op på et kærlighedsniveau meget tvivlsom. Jeg ved i mit hjerte at vi synes om mange forskellige musiktyper, men vær sød at vælge den musik, der åbner dit hjerte til glæde og giver dig en vidunderlig følelse. Du kan bruge den musik, du vælger, til dagligt at fyre op under dit eget energifelt. Således vil muligheden for at udnytte musikken, når vi sammen fyrer op under nettet nemlig forstærke og assistere effekten på Jordens energi på selve dagen.

Den tredje måde at fyre op under nettet er at finde din glæde og lyksalighed. Det kan være en hvilken som helst glæde, du kan tænke dig, f.eks. smilet på et barns ansigt eller at spise en vaffelis. Du skal blot finde en oplevelse, som bringer dig glæde. Vær herefter taknemmelig for denne oplevelse. Denne process med at bevare dit hjerte let og glædesfyldt er den måde, jeg benytter hver dag til at fyre op under mit eget net og løfte mit eget vibrationsfelt. Dette er den energi, der findes i og omkring vores fysiske krop. Jeg vil også tilføje at dette er måden, jeg brugte til at blive af med min depression. Det er et kraftfuldt værktøj til at overvinde negativ energi. For at fyre op under Jordens net, er du nødt til at finde en tilstand i dit indre, som harmonerer med at livet er vidunderligt, og så sige tak for dette vidunder. Brug din time på at gøre det, der giver dig stor fornøjelse, hvad end det er at lytte til musik eller drive den af i sengen, men du læser højt for dit barn. Gør den ting, der giver dig den største glæde. Tilbring denne skabelsestime i en tilstand af glæde og lyksalighed, og husk at sige tak til den energikraft, der gør denne jordiske tid og oplevelse mulig. Dette vil arbejde for at fyre op under dit eget personlige net og derefter fyre op under din del af Jordens net den dag. Det er altafgørende at huske at accept af alle andre måder er vigtig. Vi er nødt til lære at forene os via vores lighedspunkter og ikke dele os på grund af vores forskelligheder. En rose, der har et andet navn, er lige så smuk. Så uanset hvad en persons tankegang eller ritual er, så ønsker vi alle det samme resultat: At forene Verden som en race og for at bringe fred, fremgang og overflod til alle, som vi deler denne jord med. Lighedspunkterne i denne begivenhed er at vi forstår at der findes en Energikilde, hvorfra vi alle er kommet. Vi forstår også at vi hver især har ritualer og traditioner til at forbinde os til denne Kilde. Disse ligheder er det, der binder os sammen i denne process. Vi bruger ikke værdifuld energi på at diskutere hvilket navn for energien, der er det rigtige eller hvilken tradition, der er bedst. Vi vælger at anerkende hvert individuelt ritual som vigtigt, og i den time, vi samles, er vi alle på samme side og arbejder hen mod det samme mål.

Det er i vores handlinger at vi skaber den virkelighed, vi ønsker at leve i. Hvis du gør noget denne dag med den intention at gøre en forskel, så er netop den aktivitet, du vælger ikke så vigtig; det faktum at du bevidst vælger at gøre noget, er det, der tæller. Nøglebegivenheden gennem denne time er at du vælger at gøre noget; hvad som helst, der er vidunderligt. Find glæden i potentialet og vær dernæst taknemmelig for oplevelsen. Det er taknemmeligheden, der vil fyre op under nettet, og du vil bevidst afgive din stemme blandt millioner i den retning, vi ønsker at vores verden skal bevæge sig.

Den fjerde måde at fyre op under nettet på er ikke den bedste måde, men en mulighed for dem, som bare bruge den. Den går ud på at du simpelthen skriver en besked til dit indre væsen. Det er ligegyldigt hvilket navn, du giver dette indre væsen – det kunne være ”Sjæl”, ”Gud-styrke” eller blot ”Mit indre selv”. Lysvæsnerne har tilkendegivet at de forstår vores menneskelige begrænsninger, og derfor har de i høj grad fortalt mig om potentiel skabelse gennem intention. Som din vejledning og rådgivning foreslår de at du skriver et brev til dit indre væsen, som giver det tilladelse til at forbinde sig med nettet på dine vegne den 17. juli kl. 11:11 GMT. På dette jordiske plan har vi fortsat vores frie vilje, og derfor skal vores indre væsen have tilladelse til at forbinde på dine vegne. Skriv i brevet hvilke ting, der giver dig glæde og lyksalighed, og sig derefter tak for disse øjeblikke. Angiv tydeligt din intention om at skabe den verden, vi ønsker. Underskriv derefter brevet for at efterlade din personlige energi med din intention. Gå derefter i seng, på arbejde, eller hvad du ellers skal lave og vær sikker på at din sjæl vil afgive din stemme ved at fyre op under dit indre system og forene det med de mange mange mennesker, som slutter sig til os den dag. Som jeg skrev tidligere i dette afsnit er det ikke den bedste måde. Det bedste er at deltage med bevidstheden om det, men det er stadig bedre end slet ikke at deltage.

Jeg nævnte at brevet rent faktisk afgiver din stemme. Det er helt sikkert en slags stemme. Når vi bevæger os ind i den nye vibrationstid, bestemmer vi samtidig hvilken slags verden, vi ønsker skal være vores slutresultat i 2012. Den energi, vi udsender på tidspunktet for denne store energiovergang, vil bestemme den kommende nye tid. Hvilken slags menneskehed og jord ønsker vi at præsentere for universet? Hvem ønsker vi bevidst at være i den nye tid? Dette vil blive første gang i vores menneskelige evolution, hvor vi bevidst vil vælge vores vej. Så uanset hvilken måde du vælger at benytte eller hvem du vælger at sidde sammen med; det ultimativt bestemmende øjeblik for hver af os er om vores hjerte indeholder kærlighed og optimisme, mens denne kosmiske begivenhed letter vores vibrationsløft.

For at kunne manifestere den verden, vi ønsker, må vi leve i et energifelt af glæde og taknemmelighed – også når den menneskelige rejse er lidt svær. Så snart der er nok mennesker i en frekvens af kærlighed, glæde og taknemmelighed, så vil vi begynde den spændende rejse hen imod at genopbygge vores jord til det, den var tiltænkt. Jeg har fortalt folk at hvis vi hver især tager os af ”Jeg”, så vil det ”Vi”, som er nødvendigt for jordens ændringer, helt sikkert følge efter. Indigo- og krystalbørnene nærmer sig hastigt den tid, hvor de vil træde frem og skabe, hvor vi andre holder inde. Lad os sørge for at de har masser af energi at arbejde med.

Masser af kærlighed og lys,

Shelley

 

 

Reklamesøjler for sagen

Vi har gennem de sidste par måneder fået mange forespørgsler på og forslag til hvordan vi kan øge kendskabet til denne vigtige begivenhed. Nogen har spurgt om de måtte give et økonomisk bidrag, og vi takker hver eneste af jer dybt for jeres vidunderlige tilbud om assistance. Dog er det vigtigt at gentage at Fyr op under nettet hverken er en organisation eller en fond. Det er en begivenhed. Det er et evigt voksende verdensomspændende netværk af ligesindede mennesker, som præciserer deres intentioner til universet, og som ønsker positive forandringer for vores planet. 

Et tilbagevendende tema, som er i overensstemmelse med vores mission er ideen om at tilbyde t-shirts, postkort, badges og klistermærker etc. som giver alle mulighed for at blive ”Reklamesøjler for Sagen". Efter at have modtaget overvældende positive svar fra de nuværende teamledere, har vi besluttet os for at fortsætte og vi er glade for at kunne fortælle jer at det hele er klart til at blive sat i gang. Via online-forhandleren CafePress, som vil stå for fremstilling, lagerstyring, forsendelse og ordrebehandling er vi i stand til at tilbyde et lille udvalg af promoverende varer med særlige designs. Ved at købe en vare som f.eks. en t-shirt vil du bidrage til at sprede budskabet om denne begivenhed, skabe ny interesse, og du vil også hjælpe med til at støtte driften og den vedvarende vedligeholdelse af Fyr op under Nettet-hjemmesiden.

<< Klik for at besøge FOUN på CafePress


 

Forberedelse

Der er mange, der har spurgt mig hvad de kan gøre i mellemtiden. Jeg har modtaget en besked som svar på mit spørgsmål om hvad vi gøre, før vi fyrer op under nettet. Det er det mest stillede spørgsmål, jeg har fået.

Lysvæsnerne har fortalt at Bradfield har lavet en slags ”kontakt-bøn” i teksten til ”Be Still Thy Soul” fra albummet Spiritual Beings on a Human Journey. De beder folk om at lytte til sangen, som om englestemmen taler direkte til dem. Lyt med sjælen og lad mennesket forstå at dette er en kontaktbøn. Dette giver tilladelse til at andre verdener kan ”hægte sig på”. De beder os åbne hjertet og samle de zigzaggende guldtråde, ”flydende lys”, der findes i auraer omkring mennesker. Denne samling vil styrke trådende, som breder sig ud fra solar plexus (dette er strengen, der forener mennskeheden til den kollektive bevidsthed eller strengen, der forbinder dig til Gud. Normalt plejer de at være tynde tråde, men jeg har set tykkere og større strenge hos en del mennesker). De beder om at lytte og mærke musikken og tillade sjælen at forbinde og huske. De siger at de kan lave små frekvensstigninger. Lysvæsnerne beskriver det således:

Saml en stribe af vidunderlige og glade stunder fra dit liv, for eksempel dit hedeste kys, den rare oplevelse at spise is eller at solen skinner på dit ansigt efter en lang og kold vinter, (de er meget tydelige i deres detaljer), smilet, du får, når du ser et barns godhed eller den rene fornøjelse, du føler, når du vasker dine hænder i varmt vand med parfumeret sæbe, når en elsket rører din hud eller når dit barn smiler til dig. De fortsatte med mange eksempler, men det korte af det lange er at der er mange tusind små opmuntrende øjeblikke i vores liv, som vi går glip af fordi vi er så optagede af at være triste. De fortalte at selv dem, der lever i fattigdom kan have øjeblikke med kollosal glæde, hvis de vælger at føle dem. Hvis vi som en gruppe af mennesker ville tage os tid hver dag (og jeg mener ikke store mængder tid; jeg mener stunder, hvor vi husker på glade øjeblikke), så ville vi med lille indsats kollektivt hæve planetens frekvens hver dag. Det vil også højne niveauet hos de personer, der deltager. Luk blot øjnene og mind dig selv om en tanke eller en følelse, som har givet dig en jordisk nydelse – og vær derefter taknemmelig for den. Hvis du kun har nogle få situationer, så er det okay, fordi efterhånden som du træner denne lille øvelse, vil du opdage at du finder mere og mere at føle glæde over. Det vil smitte, for andre vil føle din glæde, og det vil påvirke deres energifelt.

Det er her at sangen kommer ind i billedet. Bradfield’s sang blev kanaliseret til ham med den intention af nå ud til masserne – til brug for denne øvelse. Det er en invitationsbøn til at forbinde sig med den universelle bevidsthed, at tillade mennesket at give slip og have troen på at alt vil blive givet til dem med tro og tillid. Selve ordene fortæller hvad intentionen betyder: Frekvensen og tonerne vil skabe åbningen og forbindelsen. På min anmodning er Bradfield meget elskværdigt gået med til at gøre ”Be Still Thy Soul” tilgængelig for gratis download. Vi er alle velsignet med muligheden for at sprede lyset. Det er kun et spørgsmål om at vælge at gøre det. For at skabe denne guddommelige forbindelse, skal personen blot beslutte sig for at tro på ordene, som han eller hun går ind for og derefter tilbyde sig selv åbent og villigt til universet.


 

Åbent brev fra Shelley (FOUN III)

Hej, alle I vidunderlige mennesker og støtter af dette projekt.

Det er en utrolig rejse, jeg har været på, siden jeg talte ved George Noory-showet i midten af december 2005. For jer, som ikke kender George Noory, så er han vært på et radio-talkshow med over 15 millioner lyttere. Der er sket mange ting siden dengang. Bl.a. har Doreen Virtue med de berømte englebøger sluttet sig til os ved at medsende en invitation i hendes månedlige nyhedsbrev til at læse og deltage i ”Fyr op under nettet”-arrangementet. Dette nyhedsbrev har titusinder af læsere, og de vil forhåbentligt deltage, når tiden kommer.

Jeg skriver dette brev i dag for at opfylde en del af hele denne drøm. Jeg søger ambassadører for net-projektet; personer, som ønsker at være involveret på en mere personlig måde. Jeg kalder det for The Grid Connection Team. Jeg søger teamledere i hvert hjørne af planeten, som ønsker at repræsentere projektet i deres område af jorden, og forhåbentligt vil vi gennem disses indsats have stærke energisammenslutninger overalt på denne jord, når tiden er inde til at fyre op under nettet.

Jeg er blevet vist at der er enorme mængder af energi til rådighed, når folk samles med for et bestemt formål. Hvis disse teamledere kan organisere større grupper på selve dagen og tidspunktet, så vil vi have sikret en stærk og pålidelig kilde i det pågældende land. Det kræver ikke hele planeten at gøre en forskel – blot tilstrækkeligt mange af os, som virkelig ønsker og tror på de ændringer, vi kan skabe. Arbejdet som teamleder vil være at øge kendskabet hos folk i din egn. Dette kan gøres på mange måder. Jeg håber at vi som et team jævnligt kan sætte os i forbindelse med hinanden for at drøfte de ideer I hver især har for at involvere flere og flere mennesker. Dette er et arbejde i vækst, så jeg er sikker på at vi kan få mange ideer, som vi kan inkorporere undervejs. Jeg følger de vejledninger, jeg får. Dette er den nyeste, og jeg synes den er alle tiders.

Jeg ville med glæde rejse til hvert eneste land for at fortælle jer personligt om alt, hvad jeg har oplevet. Måske vil det blive muligt, og jeg vil kunne mødes med teamledere i deres eget land og mødes med de mennesker, der ønsker at høre hvad jeg har at sige. Dette vil selvfølgelig være vores store Skabers vilje eftersom et projekt af denne art kræver mange penge at gennemføre. Jeg tror dog på at vi kan skabe det, vi ønsker, og personligt ønsker jeg at nå så mange mennesker på denne jord som menneskeligt – eller i vores tilfælde guddommeligt – muligt.

Hvis du er interesseret i at blive teamleder i dit område, så lad mig venligst vide det, og vær rar at huske at angive din by og dit land, så jeg kan lave en liste over hvem vi har og hvem vi må arbejde med. Jeg kan derefter sende listen til andre teamledere, så du som enkeltperson kan få support og rent faktisk se og opleve hvor mange af os, der er, og hvor udbredt dette projekt er blevet. Det er i sandhed opløftende at se de mange lande repræsenteret, når folk mailer mig. Jeg vil gerne dele denne følelse med andre. Jeg tror virkelig på at vi kan få dette til at ske: At folk fra alle planetens hjørner sidder i harmonisk energi med den hensigt at heale vores planet og ændre vores verden. 

Med min dybeste respekt og kærlighed,

Shelley

 
 
 
  Alt indhold © 2005-2009 Shelley Yates. Alle rettigheder forbeholdes. Denne side er lavet af Sight & Touch